Om mærkningen
Energistyrelsen og VinduesIndustrien har indført en energimærkningsordning for vinduer. Ordningen gør det nemt at finde det mest energirigtige vindue.
Energimærkerne viser på en skala fra A til F, hvor energirigtigt vinduet er. Du kender skalaen fra andre produkter som køleskabe, opvaskemaskiner, biler, lyspærer m.m.
Når du skifter vinduer, er der nu lovkrav om, at du skal vælge vinduer svarende til A- eller B-mærkede energivinduer. Eneste undtagelse fra lovkravene er, hvis dit hus ikke er omfattet af Bygningsreglementet, fx hvis det er fredet.